Profil

pic_120

GH-Service er et firma, der har specialiseret sig i høretekniske hjælpemidler. Firmaet blev startet i 1996 af Gert Hansen, som er uddannet radiomekaniker og har arbejdet med høretekniske hjælpemidler siden 1985.
I dag arbejder Gert Hansen hovedsaglig med installation af større teleslynge- og højtaleranlæg i et samarbejde med firmaet PhonicEar.

I 1998 blev Bent Hansen ansat. Han har hovedsagelig installeret høretekniske anlæg i private hjem, men har også været den i firmaet, der har haft ansvaret for at følge med i udviklingen af høretekniske løsninger til enkeltintegrede børn på skoleområdet og til personer på arbejdsmarkedet – både nationalt og internationalt. På opfordring holder Bent foredrag om høretekniske hjælpemidler og det daglige liv med et hørehandicap.

Specialopgaverne med at lave afprøvninger og finde løsninger til børn og voksne har udviklet sig og kræver mere personale, så…
Jens Alslev blev ansat 1. marts 2008, primært til installation af høretekniske hjælpemidler til personer i eget hjem. Jens har stor erfaring med hørehandicappede og deres brug af hjælpemidler.

Firmaets ansatte har en bred viden inden for området og holder sig opdateret via i specialkurser indenfor høretekniske hjælpemidler, arrangeret af firmaerne PhonicEar, Oticon og Phonak, som er de primære samarbejdspartnere.